Gå til indhold
Emil efter sin sejr ved regionsmesterskabet for elektrikerlærlinge
Emil efter sin sejr ved regionsmesterskabet for elektrikerlærlinge

Pressemeddelelse -

Emil er klar til DM i Skills

Regionsmesterskaberne for elektrikerlærlinge på Sjælland blev afholdt på ZBC i Slagelse 25.-26. september. Efter to dages intens konkurrence var vinderen Emil Eigenbrod, der er lærling hos SIF gruppen og elev på TEC. Han er derfor klar til DM i Skills, der finder sted i Bella Center København 16.-18. januar 2020.

DM i Skills er et stort event, og det fungerer samtidig som en platform til at italesætte det gode håndværk, og vise hvad en erhvervsuddannelse indebærer og kræver.

DM i Skills er en mulighed for talentudvikling

SIF Gruppen er én af TECs største samarbejdspartnere på elektrikeruddannelsen. De har mange lærlinge, og de ser skole- og regionsmesterskaberne samt DM i Skills som et vigtigt redskab i forhold til talentudvikling og motivation af deres lærlinge, så de får mulighed for at vise, hvad de kan.

De har også tidligere haft succes med at have lærlinge med i mesterskaberne. I 2016 vandt deres daværende lærling, Alexander, nemlig DM i Skills.

Nu er det Emils tur til at vise, hvad han kan, og uanset resultatet er SIF Gruppen stolt over hans kvalifikation til DM i Skills:

”Som lærlingeansvarlig hos SIF Gruppen, er jeg super stolt over, at vores lærling Emil Eigenbrod blev regionsmester for elektrikere. Emil arbejdede koncentreret begge dage og var meget bevidst om de ting, han skulle nå inden for tidsgrænsen. Det var en fornøjelse at være til stede, og vi ser nu frem til at følge ham til DM i Skills i Bella Center til januar 2020,” udtaler Anette Lok Pless, der er HR- og lærlinge ansvarlig hos SIF Gruppen.

Emner

Kategorier


TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Relateret materiale

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen
Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark