Nyhed -
TEC skifter studieadministrativt system 15. januar
Konverteringen til nyt studieadministrativt system betyder, at TEC desværre ikke kan servicere virksomheder, kursister og elever på sædvanlig vis i perioden 14. januar–19. januar, da vi ikke har systemadgang.
Midlertidigt lukket for bookning af kurser
Skiftet til TECs nye studieadministrative system betyder, at der ikke er adgang til at booke kurser på TEC på www.efteruddannelse.dk eller via www.tec.dk i perioden 14. januar til 18. januar.
Elevplan flytter til Praktikpladsen.dk
Hvis din virksomhed har elever/lærlinge, der går på TEC, betyder skiftet også, at adgangen til Elevplan lukker den 14. januar.
Elevplan flytter til www.praktikpladsen.dk, og efter den 18. januar er det på Praktikpladsen.dk, at din virksomhed kan følge med i elevers/lærlinges fravær, planlagte skoleophold etc.