Pressemeddelelse -
Benzin i blodet på TEC i Hvidovre
På lørdag den 11. september kan du komme til åbent hus – og streetrace.
Det koster kun 50 kr. – billetten kan du købe på dagen. Samtidig kan du komme til åbent hus og møde nogle af vores uddannelser og høre om det sidste nye inden for elbiler.
Racet er 201 meter på tid, og man kan komme direkte ind fra gaden og tilmelde sig mod at købe en licens til 300 kr. Dragracing.dk står for løbet og udstiller også verdens hurtigste eldrevne køretøj. American Car Club Copenhagen holder klubmesterskab og brænder dæk af. Kig også ind i vores retroværksted fra 1935.
Hvis du har fået blod på tanden med at arbejde med biler og køretøjer, kan du besøge vores værksteder og høre om vores mekaniker-, transport- og karrosseriteknikeruddannelser. Du kan få hjælp til at tilmelde dig et uddannelsesforløb.
Går du med planer om efteruddannelse, holder vi seminar: ”Hvor bæredygtige er elbilerne egentlige?” Her har du også mulighed for at se de tilbud, vi har for efteruddannelse inden for elbiler.
Mere info på https://www.tec.dk/tec-streetrace/
Bemærk: TEC Streetrace aflyser løbet ved heldagsregn, da løbet kun kan foregå på tørre veje. Åbent hus og seminaret fortsætter.
Kontakt
Uddannelseschef Per Nørregaard, pn@tec.dk, 2545 3819
Kommunikationschef Morten Bo Berthelsen, mbb@tec.dk, 2545 3607
Emner
Kategorier
TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.