Pressemeddelelse -
Uddannelsesleder Maria Veha fra TEC vinder Rengøringsprisen 2021
Maria Vedsegaard Veha, som er uddannelsesleder for serviceassistentuddannelsen, har netop modtaget rengøringsprisen 2021. Det skyldes, at Maria har været den primære drivkraft i lanceringen af et nyt videnscenter for rengøring. Hun modtager prisen personligt, for sit utrolige engagement og insisteren på at ville det rigtige for rengøringsbranchen.
Højere niveau og bedre forståelse
Videnscenteret skal fungere som et fagligt fællesskab, hvor alle dets aktører samarbejder om bedre rengøring gennem at højne vidensniveauet, fagligheden og samarbejdet via vidensdeling og at skabe større forståelse mellem parterne. Det skal være med til at skabe en rengøringsbranche, hvor rengøring anses som et professionelt håndværk på lige fod med andre håndværk.
Rengøringsprisen tildeles en organisation eller en enkeltperson, som har ydet et markant bidrag til at højne rengøringskvalitet, arbejdsmiljø eller innovation indenfor rengøringsbranchen.
Emner
TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.