Få vores nyheder på mail

Succes med webinarer

Nyhed   •   Apr 30, 2020 13:58 CEST

Både rengøring og datasikkerhed er på hver sin måde lige nu hotte emner som følge af COVID-19. Vi har fået øjnene op for, at rengøring ikke alene handler om at gøre rent, men også om sikkerhed, smittefatte og velvære. Datasikkerhed er måske vigtigere end nogensinde før, nu hvor vi alle er blevet mere digitale og har fået en helt ny digital adfærd.

Rengøring

Vores afdeling for Facility Services har afholdt et webinar om ”Rengøring med fokus på COVID-19”, for at give en hjælpende hånd til en branche, der har mere travlt end nogensinde før, og hvor der samtidigt kan opstå tvivl om, hvad der er det helt rigtige at gøre for at undgå smittespredning.Underviser Tina Nancy Manning gennemgik de mest grundlæggende principper, og underviser Evy Frank Madsen sad klar ved chatten til at besvare deltagernes løbende spørgsmål.

Datasikkerhed

Vores afdeling for Informationsteknologi har afholdt et webinar om "Datasikkerhed i virksomheden.” Virksomheders IT-infrastruktur og produktionsnetværk skal i langt højere grad være optimeret til at modstå angreb. Datasikkerhed er blevet en endnu mere kritisk nøglefaktor end hidtil. TEC havde allieret sig med Michael Weng, Technical Sales Engineer hos Nozomi Networks. Han gav et indblik i, hvordan små og mellemstore virksomheder kan arbejde med forbedring af deres digitale sikkerhed.  Uddannelseschef Niels Benn var mødeleder og Pia Lauridsen fra Salgsafdelingen bistod med den tekniske afvikling.

Begge webinarer var velbesøgte med hhv. 75 og 20 deltagere. TEC vil fremover bruge sin viden og ekspertise fra mere end 30 uddannelser og specialer til at afholde webinarer.

Den 7. maj kl. 13 vil TEC have endnu et webinar om datasikkerhed.