Få vores nyheder på mail

​TEC er klar til gradvis åbning mandag den 20. april

Nyhed   •   Apr 17, 2020 13:34 CEST

På TEC har vi brugt den sidste uge på at planlægge, hvordan vi åbner skolen sundhedsmæssigt forsvarligt for de undervisere, elever, lærlinge og kursister der begynder at møde ind på mandag. Det er en større logistisk udfordring, da skemaer og lokaler skal planlægges på ny.

Det gælder for alle lokationer, at vi kun åbner for de nødvendige områder, og der er etableret tydelige indgange, hvor der er stationer med håndsprit og adgang til håndvaske.

Ud over at vi har foretaget hovedrengøring, mens vi har haft lukket ned, vil der fra på mandag være rengøring i løbet af dagen.

Trods de store udfordringer glæder vi os meget til igen at tage imod elever, lærlinge og kursister. Vi har gjort vores bedste for at få det hele til at glide, men den store test kommer selvfølgelig på mandag. Vi beder alle have tålmodighed og fortsat passe på sig selv og hinanden.

Med venlig hilsen

TEC