Nyhed -
Første virtuelle svendeprøve gennemført med bravour
I dag fejrer vi, på behørig afstand selvfølgelig, at vi på TEC har gennemført vores første virtuelle svendeprøve på automatiktekniker-uddannelsen. Og den gik godt!
Eleven, Lars, styrede sin lærer, Torben, rundt som en robot via Zoom, hvor to skuemestre overvågede, at alt foregik, som det skulle. Lars skulle fejlfinde på et produktionsanlæg – en svær opgave.
I disse tider må vi finde nye veje og prøve nye ting, som vi for en måned siden ville have ”skudt ned”. Nu kan vi til gengæld konstatere, at hvor der er vilje, er der vej.
Der er ingen tvivl om, at vi lige nu kigger ind i nye muligheder for mange brancher, hvor man frem for fysisk tilstedeværelse kan afhjælpe problemer hos firmaerne virtuelt.
Stort tillykke til automatikteknikersvend Lars, som er i lære hos SJEC Danmark, og tak til skuemestrene for en visionær indstilling, så dette kunne lade sig gøre.