Nyhed -
Håndtering af coronavirus på TEC
På TEC og H.C. Ørsted Gymnasiet følger vi udviklingen omkring coronavirus tæt.
Vi har nedsat en task force, der dagligt følger med i de retningslinjer, vi får som offentlig institution, og som generelt holder sig orienteret på tværs af skolen. Herfra udgår også al information og kommunikation til vores ansatte og elever.
På TEC gør vi følgende:
- Vi har formidlet info om rejser: Hvis du har været udenlands i en risikozone, skal du kontakte din skole/nærmeste leder og høre om de præcise retningslinjer
- Vedrørende studierejser og praktikophold i udlandet følger vi myndighedernes vejledninger, som vi løbende holder os opdateret på
- Vi har formidlet, at vores elever/lærlinger, som er ansat i en virksomhed, skal følge med i virksomhedens retningslinjer og kontakte skolen, hvis disse retningslinjer har konsekvenser for vedkommendes uddannelse
- Vi har formidlet Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at undgå smitte og hængt plakater op
- Vi intensiverer rengøring, så dørhåndtag bliver sprittet af og overflader tørret over dagligt
- Vi har indkøbt ekstra håndspritdispensere
- Vi opdaterer vores elever og medarbejdere dagligt
- Vi orienterer relevante, såfremt vi får smittede personer på TEC
Kontakt
Ved tvivl, som vedrører dit engagement på TEC, kontakt da:
Kommunikationschef Morten Bo Berthelsen: mbb@tec.dk, 2545 3607
EUD-direktør Tove Svejstrup Christensen: tsc@tec.dk, 2545 3809
Gymnasiedirektør Kirsten Flagstad: kf@tec.dk, 2545 3531