Nyhed -
Hele landet repræsenteres i DM for erhvervsuddannelserne
Når DM i Skills afgøres i MCH Messecenter Herning 18.-20. januar 2018, er hele landet repræsenteret. Det viser dette kort over deltagernes hjemsteder.
I alt 315 unge fra erhvervsuddannelserne er tilmeldt dette års DM i Skills. De ni af dem går på TEC.
TECs deltagere
Smedene: Carl Fasmer og Peter Bergmann fra Emil Nielsens Smedeværksted A/S og Sommer Metalvarefabrik
Elektrikeren: Nikolaj S. Nielsen fra Elfirmaet PHL ApS
Bygningsmaleren: Mille N. Westergaard fra Gentoftemaleren I/S
Vvs’eren: Oscar Zeymer Jacobsen fra Kridahl Tag & VVS ApS
Automatikteknikeren: Jonas Dennis Jeppson fra Hvidovre Hospital
Personvognsmekaniker: Daniel Balsby fra Molges Biler
Karosseriteknikerne: Mohammed Ali og Christopher Buchholdt fra Bilpavillonen København ApS og Semler Retail A/S
Deltagerne træner i disse uger i fritiden eller på fuld tid på skolen sammen med deres træner eller i virksomheden. Forud for det har de kvalificeret sig til DM gennem skolekonkurrencer og regionale mesterskaber.
Hvad er DM i Skills?
DM i Skills er en konkurrence, hvor de dygtigste unge fra erhvervsuddannelserne viser deres evner. Selve konkurrencen løber over tre dage, hvor der arbejdes under tidspres foran et stort publikum med at gøre et bestemt stykke arbejde færdigt i den bedst mulige kvalitet. Opgaverne er skruet sammen, så man inden for det enkelte fag får afprøvet et bredt udsnit af kompetencer.