Nyhed -
Officiel åbning af e-sportcenter og makerspace på TEC
På TEC på Frederiksberg er der nu åbnet et e-sportcenter, der gør det muligt for børn og unge at dyrke deres interesse for forskellige computerspil sammen med andre unge.
E-sportcentret er skabt i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Københavns Kommune, og der er samtidig også etableret et makerspace, som er et moderne åbent værksted, der både rummer de nyeste teknologier såsom 3D-printere og laserskærere og mere traditionelle værktøjer. Her får de ældste folkeskoleelever mulighed for at snuse til en erhvervsuddannelse og samtidig få styrket deres teknologiforståelse.
Til åbningen var Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen til stede, og han kunne se til, mens elever fra Katrinedal Skole byggede en højtaler fra bunden med hjælp og vejledning fra TECs elever.
Vi er glade for samarbejdet, som skal være med til at bygge bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelse og gøre de unge mere oplyste om deres muligheder, før de skal vælge uddannelse.