Nyhed -
Solskin gør TEC grønnere
På TEC er det vigtigt hele tiden at blive mere bæredygtig, og et vigtigt skridt i den retning er at bruge mere grøn energi.
Derfor er det en rigtig solstrålehistorie, at TEC har fået monteret 2.100 kvm solceller på taget af hele matriklen i Hvidovre.
Solcellerne producerer 520 kWp (kilo Watt peak, som er solcelleanlæggets samlede ydelse), hvilket betyder, at TEC fremover selv vil producere ca. 25 % af det årlige strømforbrug i Hvidovre.
Inden for få år monterer TEC også solceller på matriklen på Frederiksberg, og vi er nu ved at undersøge, om det også kan lade sig gøre i Gladsaxe, så vi kan blive endnu mere bæredygtige.