Nyhed -
TEC har taget imod flere hundrede elever
TEC brugte de første par dage til at klargøre genåbning, så vi var klar til den 20. april. Det var givet godt ud, afslører rundtur.
En gruppe chefer og AMR har i løbet at ugen været rundt på TECs adresser for at sikre, at retningslinjerne i forbindelse med den gradvise åbning bliver overholdt. Også fordi vi nu så småt forbereder os på en større åbning op mod den 11. maj, så vi er klar, hvis vi får lov til at åbne flere steder.
Alt var på plads med små korrektioner, og både elever og medarbejdere efterleverer stort set påbuddene, selv om det er svært med helt nye vaner. Vi lægger op til, at det er alles ansvar, at vi ikke får smittede på TEC, så alle bliver grundigt informeret, og der er flere specielle oplevelser. Fx blev nogle elever lidt overrasket, da der lige pludselig stod rengøringsfolk i døren til undervisningslokalet og gennede dem ud – for nu skulle der gøres rent. Der bliver nemlig gjort rent, mens eleverne holder pause og vasker hænder.
TEC vil fortsat holde øje med, om retningslinjerne er tydelige nok for de nuværende elever og lærerne, og så bruger vi erfaringerne herfra, når vi alle så småt begynder at møde ind igen.