Gå til indhold
Theo bygger møbel til Frankrigs præsident Macrons kone.

Nyhed -

Theo bygger møbel til Frankrigs præsident Macrons kone.

Her ser du Theo, han er elev på TEC og under uddannelse som klejnsmed i Ballerup. Han er i oplæring i Holland i virksomheden Valentin Loellmann. Her producerer han møbler i unikt design og høj kvalitet.

Du genkender måske noget af denne historie? Det er fordi, vi tidligere har skrevet om Theo, kort efter hans første oplæringstur til Holland. Siden da er der sket meget. Hans opgaver er blevet større og fagligt mere krævende. Og det er ikke noget problem for Theo.

”I starten var mine opgaver her ikke så svære, men efter at jeg har vist, hvad jeg kan, er mine opgaver på niveau med alle andres her. Når jeg arbejder, får jeg ofte en tegning eller nogle mål og en skabelon. Det er dog ikke så stramme præmisser, jeg arbejder indenfor. Jeg får selv lov til at sætte mit præg på det, jeg laver, og skal selv finde løsningerne på at skabe produktet med de informationer, som jeg får tildelt. ”

For nyligt har Theo arbejdet på to helt særlige møbler. Et, som er solgt til den franske præsidents kone Brigitte Macron, og til en stor tech-iværksætter i Amsterdam.

”Til iværksætteren har jeg bygget et helt særligt møbel. Det er både et bord og en bænk. Et møbel, der består af to stykker, der kan sættes sammen og forskydes. Til Macron har jeg lavet de sidste detaljer på et bord, som hun har købt. Jeg har bruneret messingen, så den er patineret og får forskellige lyse og mørke nuancer. Det giver et helt andet look, end hvis man blot havde malet over noget gråt metal.

Med sine unikke evner og erfaringer har Theo planer med en ven, når han vender tilbage til Danmark, om at starte et lille værksted. Her vil de arbejde sammen om at skabe deres helt eget kreative håndværk.

”Vi er begge meget kompetente i vores faglighed inden for smedefaget og vil gerne kombinere vores fagligheder. Jeg vil nemlig gerne lave mine egne ting, i min egen stilart.”

Endnu engang ønsker TEC Theo held og lykke med drømmene.

Emner

Kategorier

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark