Gå til indhold
​Flyteknikeruddannelsen tættere på arbejdspladserne i Jylland

Pressemeddelelse -

​Flyteknikeruddannelsen tættere på arbejdspladserne i Jylland

TEC opretter nu også en afdeling af flyteknikeruddannelsen i Jylland – nærmere bestemt Grundforløb 2 på HANSENBERG i Kolding.

Branchen har i et stykke tid arbejdet på, at der bliver uddannet flere flyteknikere, og at der i samme ombæring blev skabt flere praktikpladser.

Årsagen er, at vi ser ind i en fremtid med mangel på kvalificeret arbejdskraft – især i de jyske lufthavne.

Indtil nu har det kun været muligt at tage uddannelsen i København, men det bliver der nu lavet om på, så man fremover også kan tage Grundforløb 2 i Kolding.

Elever kan tage grundforløbet på HANSENBERG og skal så færdiggøre deres hovedforløb på TEC. Samlet tager uddannelsen 2-6 år. Det er muligt at bo på skolehjem på begge skoler.

Nu starter rekrutteringen af elever til opstart i august, planlægning, indretning på HANSENBERG og ikke mindst indgåelse af aftaler med virksomheder om praktikpladser.

Er man nysgerrig på uddannelsen, kan man besøge HANSENBERG torsdag d. 24. maj kl. 17.00.

”Vi glæder os over, at TEC kan låne faciliteter på HANSENBERG til at gennemføre grundforløbet, og at vi nu forhåbentlig kan rekruttere elever tættere på de mange virksomheder i Jylland”, udtaler konstitueret direktør Morten Emborg, TEC.

”På HANSENBERG ser vi frem til samarbejdet – og ikke mindst til at se en masse nye unge mennesker. Det er helt afgørende, at vi arbejder sammen i erhvervsskolesektoren for at sikre unge de bedste muligheder for at tage en erhvervsuddannelse”, udtaler direktør Morten Kaj Hansen, HANSENBERG.

”Branchen bakker op om beslutningen om et nyt grundforløbsudbud i Jylland. Vi ser det som en fantastisk mulighed for at finde og uddanne den nødvendige arbejdskraft. Flytekniker er et job med mange muligheder, som vi skal synliggøre for de unge – også i Jylland. Det glæder os, at vi sammen med TEC har kunnet finde denne løsning”, udtaler Per Henriksen, chefkonsulent i Dansk Luftfart.

”Flyteknikeruddannelsen en krævende, men fantastisk uddannelse med fremtiden indbygget. Derfor er Dansk Metal glade for at flere unge får mulighed for at starte op på uddannelsen, og vi hilser derfor TECs udbud i det jyske velkomment”, udtaler Erling Jensen, faglig sekretær i Dansk Metal.

For yderligere information kontakt: Tove Svejstrup Christensen, uddannelseschef på TEC, 25 45 38 09.

Related links

Emner

Kategorier


TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark