Gå til indhold
Ny uddannelseschef for Digital og EUX vil styrke TECs STEM-uddannelser

Pressemeddelelse -

Ny uddannelseschef for Digital og EUX vil styrke TECs STEM-uddannelser

Når Katrine Thomsen den 1. november træder ind ad døren på Telegrafvej 9 i Ballerup som TECs nye uddannelseschef for Digital og EUX, træder TEC samtidig nogle store og vigtige skridt nærmere ambitionen om at styrke sine STEM-uddannelser. Det fortæller vicedirektør Nina Olsen, der er ansvarlig for uddannelsesområdet på TEC.

"Vi har et af Danmarks største miljøer for praktiske IT-uddannelser, og i fremtiden stiger behovet for den ekspertise, som vi uddanner inden for. Det betyder også, at vi skal have fingeren på pulsen og arbejde tæt sammen med vores omverden og række ud til virksomheder for at sikre spændende elev- og praktikpladser. Af samme grund er jeg rigtig glad for, at vi er lykkedes med at ansætte Katrine Thomsen som vores nye uddannelseschef for Digital og EUX. Hun er dybt engageret i udviklingen af området og har en masse konkrete og innovative ideer til, hvordan vi kan styrke os som STEM-uddannelse på vores Digital og EUX-område,” udtaler TECs vicedirektør Nina Olsen.

Katrines CV har en bredde, der spænder lige fra at have været ansat som rådgiver, analytiker og i forskellige chef- og lederstillinger - og så har hun ikke at forglemme praksiserfaring som underviser med sin baggrund som uddannet folkeskolelærer. Summen af de erhvervserfaringer er en kæmpe styrke for hende og for TEC som uddannelseschef, mener Nina:

"Katrine kan trække på rigtigt mange af sine mange års erhvervserfaringer, fordi hun som uddannelseschef blandt andet skal være med til at styrke det tværgående og eksterne samarbejde - herunder med fokus på omdømme og motiverende undervisning."

Som uddannelseschef for 'Digital og EUX' skal Katrine sikre attraktive uddannelser for unge og voksne, for både datauddannelserne og EUX-uddannelsen er med til at tegne fremtidens helt store ungdomsuddannelser. Og med et helt nyt og ambitiøst skolebyggeri i Ballerup, som uddannelserne skal flytte ind i 2025, er der allerede fra dag 1 stort fokus på at sikre en god kommunikation om uddannelserne og flytteprocessen:

“Jeg er superstolt af at blive en del af TEC med ansvar for udviklingen inden for STEM på Digital og EUX-uddannelserne. At vi så ovenikøbet lige om lidt flytter ind i helt nye, specialdesignede rammer og i et spændende campusmiljø - det er en kæmpe fordel for os,” udtaler Katrine.

Erhvervsuddannelserne har aktuelt en del fokus i medierne, men der er stadig rig mulighed for påvirke det lidt forældede syn på, hvad en erhvervsuddannelse kan og hvem en lærling er anno 2023, mener Katrine og uddyber:

“Der er så meget potentiale og så mange forskellige muligheder for, at vi kan fremtidssikre vores elevers og lærlinges uddannelser, og det er oplagt at engagere os i omverdenen med flere innovative partnerskaber. Forhåbentlig kan det også være med til at skabe mange flere og spændende praktik- og lærepladser. Det glæder jeg mig til at være med til.”

Katrine Thomsen, ny uddannelseschef på TEC for Digital og EUX
Katrine Thomsen. Foto: Anna-Lene Riebel

CV for Katrine Thomsen

  • Skolechef i Frederiksberg Kommune
  • Sekretariatschef hos Skolelederforeningen
  • Drift- og udviklingsleder hos SOPU (nu SoSuH)
  • Ledelseskonsulent hos BUPL samt BUPL's repræsentant i KL og FTF.
  • Rådgiver hos Momentum
  • Analytiker hos Mandag Morgen
  • Folkeskolelærer på Ålholm skole

Emner

Kategorier

Regions


TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark