Gå til indhold
Ny udstilling portrætterer Danmarks stolte håndværkere

Pressemeddelelse -

Ny udstilling portrætterer Danmarks stolte håndværkere


Fra hestens egen mund. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse, for samfundet mangler faglært arbejdskraft. Sådan lyder parolen i de her år. Men hvorfor egentlig blive håndværker? Dét giver udstillingen FAGLÆRT et bud på. Her beretter 20 lærlinge med egne ord – og gennem stærke fotografier – om kærligheden til det fag, de har gjort til deres.

Bag udstillingen står TEC – Technical Education Copenhagen.

Adgang: 3. -11. juni, gratis og udendørs

Sted: Kongens Nytorv, 1050 København K

”Jeg er jo nok forelsket i faget. Nu har jeg lyst til at stå op hver dag. Jeg er mere glad. Frisk. Det har virkelig ændret mig at starte som karosseritekniker. Det siger de gamle derhjemme også.”

Sådan fortæller 20-årige Hjalte. Han er én ud af de 20 lærlinge, som er portrætteret på FAGLÆRT.

Vi møder også Rosa på 20 år, som siden barn har drømt om at blive lastbilchauffør – som sin far – og køre flotte Scania-lastbiler. Og Ibrahim, 35 år og elektriker, som godt kan lide at kunne noget, mange andre ikke kan: ”Det får mig til at føle mig særlig,” siger han.

Fælles for portrætterne er glæden ved at arbejde med hænderne - og den faglige stolthed:

”Lige nu kredser mange vigtige samtaler om, hvordan vi får flere til at vælge en faglært vej. Men alt for sjældent hører vi personlige beretninger fra de håndværkere, som er i støbeskeen. Dem, som er i gang med de uddannelser, som vi håber, mange flere vil tage. De her lærlinge er nogle af de vigtigste rollemodeller og stærkeste faglige ambassadører, vi har. Det er dem, som kan kickstarte nye typer af samtaler om arbejde og uddannelse. Og det er præcis dét, vi gerne vil med FAGLÆRT,” siger Morten Emborg, direktør på TEC – Technical Education Copenhagen, som er en af landets største tekniske erhvervsskoler.

FAGLÆRT åbner på Kongens Nytorv 3. juni. Herefter rejser den bl.a. til Folkemødet på Bornholm, Frederiksberg Runddel, Ungdommens Folkemøde og BLOX.

Find den opdaterede udstillingskalender på www.tec.dk/faglaert

Lærlingeportrætterne er desuden blevet samlet i en bog under samme titel. Bogen FAGLÆRT har forord af børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, og er bl.a. sendt til grundskoler, uddannelsesvejledere og jobcentre i hovedstaden samt en række politikere og meningsdannere.

Spørgsmål til FAGLÆRT?

Vil du have et eksemplar af bogen? Huse udstillingen? Eller i kontakt med en af lærlingene, der medvirker? Så tøv ikke – ring eller skriv til pressekonsulent Lærke Cecilie Lindegård, lcl@tec.dk, 25453457 eller marketing lead Lars Østergaard, ljoe@tec.dk, tlf. 4246 8803

Find udvalgte fotos fra FAGLÆRT her (krediter venligst TEC)

Emner

Kategorier

Regions


TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.

Kontakt

Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark