Pressemeddelelse -
Priser til TEC-elever
Traditionen tro var TEC godt repræsenteret, da Metalindustrien fredag d. 24. september hyldede 25 dygtige nyudlærte lærlinge i Den Sorte Diamant i København, hvor den årlige ML-Pris blev uddelt for 19. gang.
Hvert år modtager 25 elever Metalindustriens Lærlingepris, som de i fællesskab bliver nomineret til af deres læreplads og undervisere – også i år har elever fra TEC udmærket sig, og vundet prisen. For at kunne blive nomineret til lærlingeprisen skal man have modtaget topkarakter i svendeprøven inden for en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesvalg, og samtidig skal man have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner.
Statuette, blomster og håndtryk til Frederik og Marcus fra TEC
Fra TEC modtog flytekniker Frederik Røpke og elevatorteknik Marcus Lindquist priser.
|
|
Foto: Søren Malmose | Foto: Søren Malmose |
Familier, faglærere og mestre var også inviteret med til fejringen, og ca. kl. 10.15 tog alle gæster og prismodtagere plads i Dronningesalen. Herefter gik Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg, på scenen for at lykønske de 25 lærlinge og understrege deres vigtig rolle i den grønne omstilling.
- Der bliver snakket særlig meget om al den kvalificerede arbejdskraft, vi mangler. Om hvor vigtigt de faglærte er for den grønne omstilling. Begge dele er rigtig, og begge dele er bekymrende. Men jeg vil sige, at jeg bliver heldigvis mindre bekymret, når jeg ser jer. For når man ser på jer, ser man, hvordan ægte kompetencer ser ud. Hvordan kvalifikationer og ihærdighed ser ud, og hvordan dygtige faglærte ser ud. For det er det, I er, sagde Kasper Palm.
Emner
Kategorier
TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.