Få vores nyheder på mail

Unge farer vild i uddannelsesjunglen

Nyhed   •   Jun 18, 2018 15:45 CEST

Mange unge har svært ved at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, når de er færdige med folkeskolen.

Hvad skal jeg dog vælge?

Elektriker, mekaniker eller måske datatekniker? Der er et utal af muligheder, når de unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil gå, så det er ikke overraskende, at valget kan være uhyggeligt svært. Der er trods alt tale om en beslutning, der kommer til at have stor betydning for resten af deres liv.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at 44 procent af eleverne i 8. klasse føler et stort pres i forhold til at skulle vælge, hvilken uddannelsen de vil fortsætte på efter folkeskolen. Uddannelsessystemet og dets mange muligheder kan være lidt af en jungle, og mange unge er i tvivl om, hvor de vil hen, og hvordan de kommer dertil.

Desuden er valget af ungdomsuddannelse i langt de fleste tilfælde den første betydningsfulde, selvstændige beslutning, som et ungt menneske skal træffe. Det er noget, der medvirker til oplevelsen af pres, som ifølge EVA også påvirkes af faktorer som forventninger fra forældre og usikkerhed om tilstrækkelige karakterer.

Find drømmeuddannelsen

Der findes heldigvis redskaber, som kan hjælpe de unge i deres valg. Uddannelsesportalen www.ug.dk rummer information om alle offentligt anerkendte uddannelser, heriblandt adgangskrav, uddannelsessteder, forventelig løn osv.

På TEC har vi som en hjælp udviklet en test, hvor de unge har mulighed for at spore sig ind på hvilke uddannelser, der kunne være interessante for dem. Med denne kan uddannelsessøgende finde frem til de erhvervsuddannelser, der passer dem bedst ud fra deres interesser.

Tag testen her.