Gå til indhold
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Nyhed -

​Fem tips til, hvordan du hjælper dit barn med at vælge erhvervsuddannelse

Der er sket meget i uddannelsessektoren i løbet af de senere år. Blandt andet er det i højere grad blevet forældrenes ansvar at hjælpe deres børn med valg af uddannelse. Ved du nok om processen til at hjælpe dit barn? Her får du fem tips til, hvad du skal være særligt opmærksom på:

1. Det er dit ansvar at hjælpe dit barn med at blive afklaret

Hvis dit barn er blevet erklæret uddannelsesparat, er det dit ansvar som forælder at hjælpe dit barn med at undersøge hvilke forskellige uddannelser, der findes og hvilke uddannelser, der er særligt interessante for dit barn. Det kan I gøre ved at læse om uddannelserne på de forskellige uddannelsesinstitutioners hjemmesider samt undervisningsministeriets uddannelsesguide. Derudover afholder alle skoler typisk åbent hus, som giver jer mulighed for at mærke stemningen på den enkelte skole.

2. Dit barn skal først vælge konkret uddannelse efter Grundforløb 1

Hvis dit barn starter på en erhvervsuddannelse eller EUX direkte fra 9. eller 10. klasse, starter han/hun på Grundforløb 1, som er et forløb, der introducerer eleverne til de mange forskellige EUX- og erhvervsuddannelser. Forløbet varer 20 uger, og derefter skal dit barntage stilling til, hvilken uddannelse han/hun vil fortsætte på. Her kan man vælge frit på tværs af de forskellige skoler og uddannelser - med det forbehold, at der ikke nødvendigvis er plads på alle uddannelser.

3. Der kan være forskel på den geografiske placering af grundforløb og hovedforløb

På skoler som TEC, hvor der er uddannelser på flere forskellige adresser, skal man være opmærksom på, hvor hovedforløbet udbydes. I nogle tilfælde udbydes hovedforløbet kun på specifikke adresser. I andre tilfælde tager man grundforløbet på én skole og fortsætter på hovedforløbet på en anden skole.

4. Hvis dit barn er under 18 år, skal du godkende ansøgningen på optagelse.dk

Det er et krav, at en forælder godkender ansøgningen, så længe barnet er under 18 år. Du godkender ved at logge ind på optagelse.dk med NemId. Dit barn skal have tilføjet et uddannelsesønske, før du kan underskrive. Vær opmærksom på, at så snart du underskriver, bliver ansøgningen sendt af sted, også selvom dit barn ikke har underskrevet.

5. Hvis dit barn ikke består dansk og matematik til afgangseksamen, er det dit ansvar at tage kontakt til ungdommens uddannelsesvejledning (UU)

I det uheldige tilfælde at dit barn ikke består dansk eller matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse, gælder den midlertidige optagelse på uddannelsen ikke, da det er et krav, at man har 02 i både dansk og matematik. I den situation kan I i samarbejde med en UU-vejleder finde ud af, hvad det næste skridt skal være.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte TECs vejlednings-hotline på 25 45 30 00.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Relateret materiale

Mange unge har svært ved at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, når de er færdige med folkeskolen.

Unge farer vild i uddannelsesjunglen

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at 44 procent af eleverne i 8. klasse føler et stort pres i forhold til at skulle vælge, hvilken uddannelsen de vil fortsætte på efter folkeskolen. Uddannelsessystemet og dets mange muligheder kan være lidt af en jungle, og mange unge er i tvivl om, hvor de vil hen, og hvordan de kommer dertil.

Sammen bygger vi fremtiden

Sammen bygger vi fremtiden

TEC er med, når Ungdomsbyen i dette skoleår skyder et nyt brobygningstilbud i gang, der involverer erhvervsuddannelserne og erhvervslivet i at give udskolingselever et mere nuanceret udgangspunkt for at træffe et uddannelsesvalg.

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark