Hvorfor er teknisk og praktisk arbejde med innovation og entreprenørskab mindre værd skattemæssigt?

Det er beklageligt, at vi i Danmark skattemæssigt alene belønner de akademiske forskningsinstitutioner og ikke sikrer de samme gunstige vilkår for de praktikere, der gennem innovation, udvikling og entreprenørskab sikrer, at vi kan skabe sammenhæng mellem resultaterne af forskning og produktion til gavn for Danmark.

Fra min stol som ressourcedirektør på erhvervsskolen TEC nyder jeg hver dag synet af den gamle skorsten på Frederiksberg Forsyning. Den minder mig om, hvad en dygtig erhvervsuddannet kan udrette. 

For 95 år siden arbejdede en mand ved navn Harald Pedersen som maskinmester her, samtidig med at han med stor teknisk og praktisk dygtighed etablerede en produktion af insulin i kælderen på sit hus på Fuglebakkevej. Dermed lagde han sammen med sin bror Thorvald grunden til de to virksomheder, vi i dag kender som Novo Nordisk og Novozymes. Hele etableringen af Novo byggede netop på den tekniske/praktiske dygtighed kombineret med forskning.

Tilsvarende er danske virksomheder som LEGO og Grundfoss startet i hhv. et snedkerværksted og et smedeværksted af dygtige innovative og entreprenante håndværkere. Også i dag starter mange håndværkere virksomheder, der bygger på erhvervsskolernes arbejde med udvikling, innovation og entreprenørskab. Disse håndværksvirksomheder brødføder mange ansatte og bidrager i stor stil til Danmarks bruttonationalprodukt.

Bindeleddet mellem universiteternes forskning og virksomhedernes produktion handler i høj grad om at produktionsvirksomhedernes medarbejdere kan omsætte de nyeste forskningsresultater til innovation, udvikling og entreprenørskab.

Erhvervsskoler har ikke samme skattevilkår for donationer som akademiske uddannelsesinstitutioner

Danske universiteter modtager årligt milliardbeløb i støtte til forskning fra private, fonde og virksomheder. Disse donationer er, uanset størrelse, fuldt fradragsberettigede for giverne, uanset om det er virksomheder eller privatpersoner jf. Ligningslovens §8H om forskningsgaver. På listen over institutioner, der af SKAT er godkendt til at modtage forskningsgaver, er også en lang række hospitaler og museer - men ingen erhvervsskoler.

På erhvervsskolerne, hvor vi uddanner fremtidens håndværkere, er vi ikke begunstiget med de samme skattevilkår for gaver og donationer som de akademiske uddannelsesinstitutioner. Så på trods af at vi på erhvervsskolerne arbejder i innovation, udvikling og entreprenørskab, og at vi gennem videncentre på tværs af landet arbejder med at omsætte de nyeste teknologier og forskningsresultater til uddannelsesforløb for fremtidens medarbejdere i danske håndværks- og industrivirksomheder, har eventuelle bidragydere ikke samme mulighed for at trække donationer fra i skat, som på universiteter, hospitaler og museer.

Som eksempel kan en udstilling på Arbejdermuseet om ”Håndens arbejde” modtage fradragsberettigede donationer, mens den uddannelsesinstitution, der uddanner håndværkeren, ikke har samme muligheder.

På den baggrund er det beklageligt, at vi i Danmark skattemæssigt alene belønner de akademiske forskningsinstitutioner og ikke sikrer de samme gunstige vilkår for de praktikere, der gennem innovation, udvikling og entreprenørskab sikrer, at vi kan skabe sammenhæng mellem resultaterne af forskning og produktion til gavn for Danmark.