Gå til indhold
Tre nye stærke profiler til TECs ledelse

Pressemeddelelse -

Tre nye stærke profiler til TECs ledelse

De sidste holdmedlemmer til TECs direktion og chefgruppe er nu fundet.

Med ansættelsen af tre stærke profiler til direktion og chefgruppe kan TEC nu for alvor tage hul på udviklingen af organisationen.

En ny vicedirektør skal samle vores uddannelser på tværs med et kompromisløst fokus på eleverne først, og to nye stærke chefer, der skal styrke administrationen og den økonomiske og strategiske udvikling.

De tre nye navne, som skal spille sammen med medarbejdere og ledere, er:


Ny vicedirektør for uddannelse: Nina Olsen.

Foto: Emil Frej Hansen

Nina kommer fra en stilling som vicedirektør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG) og har derfor en bred viden og indsigt i sektorens udfordringer og muligheder.

Nina er især optaget af bæredygtighedsdagsorden i bred forstand og sidder pt. i den danske UNESCO Nationalkommission, som repræsentant for uddannelsesområdet. Før DEG har Nina bl.a. været konsulent i Industriens Uddannelser, organisationskonsulent i Det Konservative Folkeparti samt praktikant i den danske FN-mission i New York.

Hun beskriver sig selv som et netværksmenneske, der trives i relationer, som kan give nye spændende visioner i jobbet. Selv siger Nina om sin nye stilling:

"Jeg glæder mig til at sætte den viden i spil, som jeg har opnået som vicedirektør i DEG, og i de mere end 16 år med det politiske arbejde vedrørende de erhvervsrettede uddannelser. Af samme grund glæder jeg mig også til at få mere direkte indflydelse på, hvordan vi fx skaber fællesskab om en skole med fokus på høj trivsel, og hvordan vi får flere til at se potentialet i at vælge og gennemføre en HTX eller en erhvervsuddannelse.

Den grønne omstilling skal vi have tænkt ind på mange flere måder blandt andet ift. AMU, hvor der er et stort potentiale. Og så glæder jeg mig bare rigtig meget til at "flytte ind på skolen" og få lov til at påvirke skolens udvikling og hver dag kunne se, hvordan vores valg og beslutninger kommer til gavn for dem, som det hele handler, nemlig eleverne."

Direktør for TEC, Morten Emborg udtaler:

"Med Nina har vi ansat en profil, som kan være med til at udvikle det samlede uddannelsesområde på TEC, sikre at vi i langt større udstrækning får et styrket elevperspektiv i alt hvad vi gør og ikke mindst kan finde veje til at positionere TEC endnu stærkere og sikre, at vi får flere elever til af vælge TECs uddannelser. Både Jacob og jeg glæder os fantastisk meget til samarbejdet med Nina."

Nina er født i 1977 og er uddannet cand.mag. i historie i 2004. Hun er bosat på Amager med sin mand Søren og deres to drenge Vilhelm på 7 år og Laurits på 12 år.

Nina starter på TEC tirsdag den 15. August.


Ny administrationschef er: Rikke Skovgaard Andersen.

Foto: Bente-Maj Wøldike

Rikke kommer senest fra en stilling som sekretariatsleder hos Institut for Pædagoguddannelsen på Københavns professionshøjskole (KP). Før KP har Rikke i en årrække været på Danmarks Evalueringsinstitut i forskellige stillinger – senest som sekretariatschef, og forud for det har hun bl.a. været ansat i Danske Universiteter og været kampagnemedarbejder for Partiet af Danske Socialdemokrater i Bruxelles.

"TEC løfter en central samfundsopgave med at uddanne dygtige elever, lærlinge og kursister til et arbejdsmarked med stigende efterspørgsel. En professionel administration er afgørende for at kunne indfri ambitionerne som uddannelsesinstitution. For mig handler velfungerende administration om at koble effektiv opgaveløsning med gode relationer og blik for målgruppens behov, og det ser jeg frem til at være med til at løfte sammen med medarbejdere og ledere i TEC", udtaler Rikke Skovgaard Andersen om at tiltræde i stillingen som administrationschef på TEC.

"Jeg ser meget frem til Rikke starter på TEC. Rikke kommer med en solid erfaring fra det studieadministrative område fra en af Danmarks største uddannelser, pædagoguddannelsen, kombineret med en bred viden om uddannelser fra EVA. Dette gør Rikke til et fantastisk match for os på TEC", udtaler vicedirektør på TEC, Jacob Jersild.

Rikke er født i 1980 og har en Erasmus Mundus Masters in Journalism and Media within Globalization fra Aarhus Universitet, Amsterdam Universitet og Hamborg Universitet fra 2007. Hun bor i Brønshøj med sin mand Niels og har Frederik på 7 år og Dagmar på 10 år.

Rikke starter på TEC den 15. august 2023.

Ny chef for økonomi og ledelsessekretariat: Kasper Jessen-Winge.

Kasper forlader en stilling som kontorchef i Udviklings- og forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet. Og før dette har Kasper opbygget en bred erfaring inden for eksempelvis sekretariatsbetjening, porteføljestyring og ledelse via forskellige sektorer, bl.a. Herlev og Københavns kommuner, den private sektor og nu senest i staten.

Kasper beskriver sig selv som en person, der har fokus på relationer, mennesker og resultater – og i den rækkefølge.

" Mit indtryk af TEC er, at det er en ambitiøs organisation. TEC vil noget i forhold til videreudviklingen af administration, sekretariatsbetjening og den strategiske udvikling af organisationen. Den opgave glæder jeg mig til at blive en del af. Jeg tager mange års administrativ og styringsfaglig erfaring fra stat og kommuner med mig ind i stillingen, og jeg glæder mig til sammen med medarbejdere, chefer, direktion og bestyrelse at videreudvikle det potentiale, som TEC rummer", udtaler Kasper.

"Med Kasper får vi en højt kvalificeret chef. Kasper kommer med en viden og erfaring, senest fra en stor organisation i SKAT, om hvordan man får struktureret og fastholdt beslutningsprocesser. Det er præcist det, som situationen på TEC kalder på", udtaler vicedirektør Jacob Jersild.

Kasper er født i 1976 og er uddannet cand.scient.adm. fra RUC i 2006 – og har forud for det også læst litteraturvidenskab. Han bor i Måløv sammen med sin hustru Christina og deres tre børn på Silje på 15, Askild på 16 år og Malthe på 19 år – og er, som han siger, et udpræget familiemenneske.

Kasper tiltræder stillingen tirsdag den 1. August.

Emner

Kategorier


TEC er en erhvervsskole fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet og fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi har en holdning til uddannelse og blander os i samfundsdebatten.

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark