Fra 2024 kan TEC udbyde hele køleteknikeruddannelsen
Den aktuelle energikrise og det stigende fokus på miljøvenlige energiformer retter bl.a. spotlightet mod faglærte køleteknikeres rolle og kompetencer. Børne- og Undervisningsministeriet har godkendt TEC som udbyder af både grund- og hovedforløb i uddannelsen til køletekniker. Samtidig har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) godkendt TEC som skoleoplæringscenter.