Smag på erhvervsuddannelserne med ny praktikmulighed for gymnasieelever og sabbatister
Erhvervsskolerne tæller spændt ned til uge 43. Her slår skolerne nemlig som noget nyt dørene op for et 2-3 dages praktikforløb for afgangselever på alle gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, hf) og elever med gymnasial baggrund på sabbat. Tanken er at give praktikanter en unik mulighed for at opleve, hvordan det er at gå på en bestemt erhvervsuddannelse og hvilke muligheder det åbner op for.