Gå til indhold
​Fem gode grunde til at vælge teknisk gymnasium

Nyhed -

​Fem gode grunde til at vælge teknisk gymnasium

1. Undervisningen er tæt relateret til virkeligheden

På HTX er undervisningen anvendelsesorienteret og sammensat, så den ligner den virkelighed, du kommer ud til bagefter. Projektarbejde er en central del af undervisningen, hvor du selv får lov til at vælge, hvad der interesserer dig - og fordybe dig i det. Det er også gennem projektarbejdet, at du lærer, hvordan man kan samarbejde godt i en gruppe.

På HTX handler det i høj grad om at bruge både hænder og hoved til at løse opgaverne.

- Det vigtigste, jeg har taget med mig fra HTX, er evnen til at kunne arbejde godt i en gruppe. Lige meget om man passer godt sammen eller ej, så ved jeg, hvordan man får gruppearbejdet til at fungere. Kirsten Virklund, tidligere elev på H.C. Ørsted Gymnasiet.

2. Du kan læse videre på næsten alle videregående uddannelser

Nogle forældre tror, at HTX kun er for dem, som vil noget inden for naturvidenskaben, og med mange fag på A- og B-niveau åbner HTX da også op for en bred vifte af uddannelser inden for de naturvidenskabelige studier, men HTX åbner i lige så høj grad op for de humanistiske og kreative studier. Faktisk er nogle af de eneste uddannelser, som man er nødt til at supplere fag for at komme ind på, de fremmedsproglige, som for eksempel spansk og fransk. Der er selvfølgelig nogle uddannelser, som kræver, at man vælger nogle bestemte valgfag for at leve op til adgangskravene.

- HTX er oplagt at vælge, hvis man vil være ingeniør eller læse naturvidenskab, men den er meget bredere! Mads Glendorf, uddannelsesleder på H.C. Ørsted Gymnasiet.

3. Underviserne har praktisk erfaring

På HTX er det meget almindeligt, at underviserne har arbejdet en del år i erhvervslivet, inden de kommer til skolesektoren. Det afspejler sig i undervisningen, hvor underviserne videregiver deres egne erfaringer fra arbejdsmarkedet og deres forståelse for de udfordringer, du møder efter studierne.

4. Der er højt til loftet i det sociale miljø

Med en så bred vifte af fag som på HTX er der mange forskellige typer mennesker, som samles under ét tag. Det betyder dog ikke, at det er en splittet skole. I stedet bliver interessen for fagene omdrejningspunktet, og gennem gruppearbejde og sociale arrangementer gror fællesskabet frem.

- Jeg bruger meget det sociale aspekt af gymnasietiden i mit arbejde til nemt at komme i kontakt med mine kollegaer og derved få et bedre og mere effektivt arbejdsmiljø. Rune Røddik Hansen, tidligere elev på H.C. Ørsted Gymnasiet.

5. Du får værdifulde studiekompetencer

Som med alle andre gymnasiale uddannelser får du en værktøjskasse fyldt med kompetencer, som du kan bruge i dine fremtidige studier og arbejdsliv.

- Jeg bruger al min kommunikation, jeg har lært, både online og i kropssprog. Jeg bruger også mine Studieopgave-kompetencer til at være nytænkende og idégenererende, når der skal ske nye ting på mit arbejde. Mie Tranberg Ørsted, tidligere elev på H.C. Ørsted Gymnasiet.

- Jeg bruger det, jeg har lært på H.C. Ørsted Gymnasiet, til at læse op på de forskellige forelæsninger, som kommer på universitetet. Mange af de fag, som jeg har haft på HTX, gør det nemmere i hverdagen på DTU, da jeg allerede har et godt fundament for nogle af de nye fag. Nicolai Høier, tidligere elev på H.C. Ørsted Gymnasiet.

Vil du vide mere om HTX og om de mange muligheder bagefter, kan du læse mere på www.tec.dk/springnu

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Relateret materiale

Modeltegning af det nye H.C. Ørsted Gymnasie i Lyngby

Udbud på nyt byggeri til H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby

H.C. Ørsted Gymnasiet er i gang med alle de forberedende øvelser inden byggeriet af et nyt gymnasie i Lyngby. Projektet har været udbudt i totalentreprise, og fem entreprenører er blevet prækvalificeret til at komme med skitseforslag senest den 23. februar.

Modeltegning af det nye H.C. Ørsted Gymnasie i Lyngby

H.C. Ørsted Gymnasiet starter nybyggeri i Lyngby

Det nye H.C. Ørsted Gymnasie på Trongårdsarealet skal både tilbyde de bedst mulige rammer for undervisning og uddannelse og en nytolkning af undervisningspraksis og –metode.

Visualisering af gymnasiets front og hovedindgang - lavet af KANT.

H.C. Ørsted hyldes med signaturgymnasie i Lyngby

​Entreprenørfirmaet Anker Hansen & Co. har i samarbejde med KANT arkitekter, Orbicon og Thing Brandt Landskab vundet udbuddet om at bygge et nyt H.C. Ørsted Gymnasie, hvor naturvidenskab og nytænkning af undervisningspraksis smelter sammen i et eksperimentarium.

Har du styr på dine X’er?

Har du styr på dine X’er?

HTX er for nørderne, STX er for hippierne, og HHX er for dem, som går lidt for meget op i mærkevarer. De fleste af os har nok stiftet bekendtskab med nogle af fordommene om de gymnasiale uddannelser. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud på X’erne?

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark